Antimobbestrategi - Trivselsplan

 

Alle regler for samvær er formuleret dels ud fra sund fornuft og ud fra Kroggårdsskolens grundlæggende værdier, men også således, at disse sanktioneres jf. Folkeskolelovens § 52, med tilhørende: ” Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen” BEK nr 320 af 26/03/2010 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131217)

 

På Kroggårdsskolen er det således målet, at den enkelte elev oplever sig som en del af et anerkendende og forpligtende fællesskab, hvor der er mulighed for at styrke og udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer, og hvor engagement, åbenhed, tillid og gensidig respekt kendetegner hverdagen.

 

Kroggårdsskolens trivselspolitik.

Kroggårdsskolens trivselspolitik er en politik som vil være under stadig udvikling, og som vil være til stadig debat i skolebestyrelse, elevråd, blandt det pædagogiske personale og på forældremøder.

 

På Kroggårdskolen ved vi, at trivsel og skoleglæde er en helt nødvendig basis for at skabe mulighed for læring for det enkelte barn. For at sikre den bedst mulige trivsel, er det nødvendigt, at det enkelte barn erhverver sig de nødvendige sociale kompetencer i en god dialog med både skole og hjem.

 

Her er nul-tolerance over for mobning

En specifik del af mistrivsel benævnes mobning. Mobning er et problem, som berører os alle, og som kun kan løses i fællesskab. Fællesskabet udgøres af skole og hjem, hvorfor ansvaret for aktiv bekæmpelse af mobning påhviler alle.

 

Nedenstående er en handleplan for arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning. Handleplanen indeholder retningslinier for såvel hjemmets som skolens arbejde i forbindelse med mobning.

 

Handleplanen indeholder følgende punkter:

 

  • Definition af mobning.  Der er forskel på drilleri og mobning

 

  • Hvad gør skolen for at forebygge mobning

 

  • Hvad gør skolen ved mistanke om mistrivsel

 

  • Hvad kan hjemmet gøre for at forebygge og afhjælpe mobning

 

 

Definition af mobning

 

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Negative handlinger kan være såvel synlig forfølgelse som tavs udelukkelse. Ved negative handlinger kan der være tale om:

 

  • Eksklusion af fællesskabet eller gruppen.

 

  • Digital mobning via sms, e-mail, sociale-digitale netværk så som ”Facebook” ”Twitter” mv.

 

  • Direkte fysisk vold, skub, slag, spark, etc.

 

  • Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.

 

  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved – for at irritere eller såre – ikke at efterkomme en persons ønsker

 

Forskel på drilleri og mobning

 

Det er vigtigt at skelne mellem mobning og ”almindeligt drilleri”. Det kan være svært at vurdere, hvornår ”almindeligt drilleri” går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning. Nedenfor er derfor forsøgt angivet en afgrænsning til drilleri:

 

  1. Trin: Drilleri er få, uplanlagte handlinger

 

      2.  Trin: Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange

 

  1. Trin: Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede.

 

Hvad skolen gør.

 

Kendskab til det enkelte barn

Dette opnås først og fremmest gennem dagligt samvær i undervisningssituationer, frikvarterer, osv. Kendskabet nuanceres gennem et godt og kvalificeret teamarbejde i det lærerteam, der er tilknyttet den enkelte årgang.

De årlige elevsamtaler er også et middel til at opfange problemer, som senere kunne udvikle sig til mobning/mistrivsel.

Klassemøder udgør ligeledes et velegnet forum for i fællesskab at snakke om problemstillingen.

 

Klassetrivsel

Med udgangspunkt i den nationale trivselsundersøgelse, der laves i hver eneste klasse inden sommerferien hvert år, så tager klasseteamet i alle klasser i september/oktober fat i de problemstillinger, der ligger i undersøgelsen.

Hvis der viser sig, at der finder mobning/mistrivsel sted i en klasse, skal klasseteamet iværksætte de nødvendige tiltag. Inklusions- og AKT-lærerne kan evt. gå ind i klassen og lave et specielt tilpasset forløb, hvor problemerne afdækkes nærmere og søges løst i samarbejde med eleverne, lærerteamet og klassens forældre.

 

Inklusions- og AKT-lærere: Lærere og pædagoger som arbejder med elevernes Adfærd, Kontakt og Trivsel.

 

Indsats i indskolingen

Ved skolestart orienterer skolelederen i et Nyhedsbrev forældrene om skolens indsats for at sikre en god trivsel i alle klasser.

På en forældreaften i begyndelsen af børnehaveklassen diskuterer og laver forældrene spilleregler for klassens sociale liv og trivsel. Forældrenes forslag bringes senere ”i spil” sammen med elevernes og lærernes forslag til spilleregler.

I begyndelsen af hvert skoleår laver elever og klasselærer spilleregler for klassens sociale liv og trivsel. Der tages udgangspunkt i skolens værdigrundlag – herunder de anerkendende og forpligtigende fællesskaber – se: http://kroggaardsskolen.skoleporten.dk/sp/126426/text/Skolens%20v%C3%A6rdigrundlag Klassernes årgangsteam snakker sammen om reglerne fra klasserne og informerer elever og forældre om disse.

Der følges løbende op på klassernes spilleregler – bl.a. på klassemøder og forældremøder.

 

Indsats på mellemtrinnet og udskoling

Ved skolestart orienterer skolelederen i et Nyhedsbrev forældrene om skolens indsats for at sikre en god trivsel i alle klasser.

I begyndelsen af hvert skoleår laver elever og klasselærer spilleregler for klassens sociale liv og trivsel Der tages udgangspunkt i skolens værdigrundlag – herunder de anerkendende og forpligtigende fællesskaber – se: http://kroggaardsskolen.skoleporten.dk/sp/126426/text/Skolens%20v%C3%A6rdigrundlag. Lærernes årgangsteam taler sammen om reglerne fra klasserne og informerer elever og forældre om disse.

Der følges løbende op på klassernes spilleregler – bl.a. på klassemøder og forældremøder.

 

Hvad gør skolen ved mistanke om mistrivsel

 

Ved mistanke om mistrivsel er det teamet omkring klassen, der iværksætter de nødvendige tiltag. Teamet vurderer problemets omfang.

 

Hvis der er tale om mobning, uhensigtsmæssige samværsformer eller groft sprog kan følgende foranstaltninger komme på tale:

 

  • Samtaler samt arbejde med de berørte elever
  • Samtaler med forældrene
  • Kontakt til inklusions- og akt-lærerene
  • Øget samarbejde med SFO (indskolingen)
  • Kontakt ledelsen

 

Hvis der er tale om mobning, kontakter vi altid de implicerede børns forældre.

 

Hvis skolen vurderer, at der er tale om hjemlige problemer, kan følgende foranstaltninger komme på tale:

  • Samtaler med forældrene
  • Kontakt ledelsen
  • Inddrage relevante fagpersoner

 

 

Hvis der er faglige problemer, kan følgende foranstaltninger komme på tale:

 

  • Lærerteamet vurderer, hvilke tiltag der kan iværksættes i klassen
  • Samtaler med forældrene
  • Kontakt til specialundervisningslærerne
  • Andre fagpersoner inddrages

 

Hvad kan hjemmet gøre for at forebygge mobning?

 

Det er vigtigt, at forældre viser, at de har en holdning til mobning og tager afstand fra det. Forældre bør også gøre det klart for barnet, at de altid vil være der, hvis barnet skulle komme i den situation enten at blive mobbet, udøve mobning eller overvære mobning.

Alle børn har brug for støtte til at kunne håndtere situationen bedst muligt.

Det er også vigtigt, at forældre viser deres barn, at de er interesserede i skolen, i barnets og de andre børns trivsel i skolen.

Det gør de blandt andet ved at deltage aktivt i klassens og skolens sociale liv og ved at forpligte sig på fælles regler/ normer for samvær. Herigennem lærer forældrene klassen, lærerne/pædagogerne og de øvrige forældre at kende, og det vil gøre det nemmere at løse konflikter, når de opstår.

 

Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning?

1. Tal med barnet – du bør være:

 

Lyttende: Hør hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede slutninger

 

Undersøgende: Spørg ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler – brug god tid.

 

Støttende: Se problemet fra barnets side.

 

  1. Berolig barnet og anerkend problemet.

      Vis at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet og vil hjælpe det.

 

  1. Få overblik over situationen.

      Tal med barnet, lyt til barnet.

      Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc.

 

  1. Kontakt skolen.

Tal altid først med klasselærer.

      Det er vigtigt at informere om mobning, så den hurtigt kan stoppes.

      Barnet kan inddrages i løsningen ved at komme med løsningsforslag.

 

  1. Hjælp dit barn med at komme videre.

      Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser – også dets vrede.

      Følg op på hvordan dit barn trives og hold om nødvendigt fast i, at problemet skal
      løses og mobningen ophøre.

Du kan også styrke dit barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis – via fritidsinteresser fx. Her kan dit barn indgå i nye netværk, hvor mobningen ikke er kendt. Det kan være meget befriende for barnet.

 

 

Ovenstående er udarbejdet af skolen som en handleplan for at leve op til Skolebestyrelsens ”Princip for Trivsel”

 

Princip for trivsel

På Kroggårdsskolen vægter vi at børn trives, for at læring kan finde sted. Vi betragter det som et fælles ansvar for alle med tilknytning til skolen at bidrage til, at skolens elever og ansatte trives på skolen.

For at leve op til ønsket om trivsel følges skolens ”Handleplan for trivsel” på alle klassetrin.

041214

 

Vi håber, at planen kan være med til at tydeliggøre, at arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø for skolens elever er en fælles opgave for den enkelte elev, hjemmet og skolen.

 

Handleplanen skal ikke ses som et endeligt afsluttet dokument. Det er en plan, som vil være under løbende revision ud fra de erfaringer, vi gør os.