Motorik
som en fælles indsats.

Hvert år tilbyder Kroggårdsskolens SFO et særligt motoriktilbud i SFO-tiden.

 

I 0 kl. supplerer vi hvert år SFOens motoriske tilbud med samtale og vejledning i motorisk træning i hjemmet.

Det vil sige at træne sit barn med enkle øvelser. Denne motoriske indsats vil vi tilbyde for at kunne give jeres barn de bedste betingelser for en harmonisk hverdag.

Tilbuddet vil placere jer som forældre i en central rolle. Vi håber, at I som forældre gerne vil være med til at hjælpe jeres barn, fordi børn, som ikke har det let rent motorisk, bruger mere energi på sin krop end sine jævnaldrende kammerater og mister derved en del opmærksomhed på det, der forgår omkring dem.

 

En motorisk indsats vil betyde at dit barn kan blive:

  • mere sikker på sin krop og dens signaler,
  • bedre til at koncentrere sig,
  • bedre til at turde handle og deltage,
  • bedre til at give sig tid,
  • bedre til at rette fokus mod den omkringliggende verden og derigennem få et større udbytte af legen og læringen.

 

Skulle I have spørgsmål omkring jeres barns motorik eller vores tilbud om vejledning, eller den igangsatte træning, så er I velkomne til at kontakte os/Karen.

 

Ud over vores tilbud om samarbejde omkring barnets motoriske udvikling vil vi lave et forløb i uge 38-41 i 0.kl. O. klasses teamet har udarbejdet et koncept til denne periode, og i samarbejde med andre pædagoger skal børnene være med til motoriske lege, snurre rundt, massage, fodbad osv. Efter efterårsferien vil vi træne sanserne, samt starte de individuelle forløb op. I det individuelle forløb vil der være en dialog med forældrene på ca. en time på baggrund af observationerne fra de individuelle motoriske øvelser.

 

Barnets sansemotoriske udvikling.

Barnet lærer og erfarer med sanserne og kroppen. Disse erfaringer og oplevelser kan de bruge til at sammenligne og drage paralleller med. Sproget får mening, hjernen får konkrete billeder til at eksperimentere med. Undersøge muligheder, blive kreative. Den abstrakte tankegang kan begynde. Et godt samarbejde mellem hjernehalvdelene, det trænes bl.a. i de koordinerende krydsbevægelser. Krop og hoved og følelser hænger sammen. Det hele barn.

 

Labyrintsansen.

Vores dagligdag foregår ofte på meget jævne gåflader, som gør at vores labyrintsans ikke bliver brugt så meget som nødvendigt for at udvikles eller bevares. Men den kan trænes hele livet. Mange voksne bliver køresyge, kan ikke lide at gynge, for vi bliver svimle og får kvalme. Men sådan kan børnene også have det, og så er det svært at være med.

Når man ikke kan være med, mister barnet troen på sig selv. Opmærksomheden går nu til noget indadrettet i stedet. De bliver mere stille og labyrintsansen stimuleres endnu mindre. En ond cirkel. Også for barnets muskelstyrke. Muskelspændingerne er få, hvis muskulaturen er stærk.

 

Derfor ser vi på labyrintsansen, som tillige er nem at træne. En god labyrintsans giver en god balance og at barnet kan holde ud at have hovedet i alle retninger.

 

Følesansen.

I vores dagligdag er der et meget højt krav til den sociale adfærd, bl.a. fordi pladsen er trang. Vores følesans er ikke altid helt intakt, som giver barnet et ulogisk reaktionsmønster, samt dårlig balance. Let berøring er ubehageligt og hård berøring er dejligt. Det betyder noget for, hvordan barnet oplever de andre børns nærvær, om de tolker samme handling ens eller der opstår en konflikt. Hjemme opleves det at komme i bad ulogisk. Bruseren er modbydelig indtil barnet er gennemvåd, og karbadet er dejligt f.eks..

Men i dagligdagen bruger barnet mange ressourcer herpå. Tænk bare på, hvor lidt vi synes, vi kan, når vi fryser om fingrene. Vi mister lidt af fornemmelsen af, hvor vi begynder og slutter. Dette betyder noget for mimikken og ofte også noget for sproget.

 

Derfor ser vi på følesansen, som trænes bl.a. ved massage. En god følesans giver en god balance og indre ro. Massage er også effektiv til at afstresse med, samt få vendt uro til ro.

 

Vi håber på at give barnet denne støtte, før barnet selv oplever sine besværligheder, for at bevare barnets lyst og motivation i hverdagen. Børnene er generelt interesseret.

 

Led og stillingssansen træner barnet hyppigst selv op, når de to andre sanser er intakt. Men vi ser på den. Den har også betydning for balancen.

 

Synet ser vi også på. Men i forhold til at se bogstaver, Vil jeg anbefale at gå til en gratis synstest. Fra små til 12 år kan børnene have svært ved at stille skarpt på visse afstande, som retter sig, men….hvad er de gået glip af i den tid. Samt deres samsyn, som kan trænes. Vi bruger synet oftest lidt for meget, til at kompenserer for vores andre sanser.

 

Fødder og haser er vores skeletmæssige fundament. Vi ser på dem for at undgå fejlbelastninger. Fejlbelastninger giver spændte muskler, der gør ondt, fordi Når musklerne er spændte bliver blodkarrene klemt sammen og iltningen bliver lille og affaldsstofferne bliver i musklerne. Træningen er hyppigst, at strække sener og muskler.

 

På gensyn

Hilsen Kroggårdsskolens SFO.